
Refera t fra bestyrelsesmøde i Marielyst grundejerforening den 7. oktober 2011.
Afbud fra Per K. Hansen
Dagsordenen blev godkendt.
Punkt 1. Til ordstyrer valgtes Søren Thomsen.
Punkt 2. Referat fra mødet den 26. august 2011 blev godkendt og underskrevet.
Punkt 3. Orientering fra formanden.
Facaderåd. Årets facadepokal gik til Rutebil Cafeen, på baggrund af den fine facaderenovering der er foretaget. Marielyst grundejerforening er sponsor. Facaderenovering må meget gerne smitte af på andre facader i området.
Højskolen havde 40 års jubilæum den 1.10.2011. Marielyst Grundejerforening deltog og medbragte en gave.
Turist og erhvervsforeningen har i uge 42 lavet et flot efterårsferie arrangement. Det er et godt program der er sammensat.
Vandproblemer.
Guldborgsund kommune har udsendt et hefte til alle beboere. Det er en vejledning om hvad man skal gøre og hvor man skal henvende sig hvis der er problemer. Desværre er der en markant fejl i hæftet idet kommunen på side 13 beder folk om at rette henvendelse til grundejerforeningen hvis man har problemer med vand/oversvømmelser. Dette er forkert – det er kommunen man skal rette henvendelse til.
Ebbe Edvardsen orienterede om det møde der blev afholdt den 23. september 2011 mellem strandgrundejerforeningerne på Marielyst. Referatet er udsendt til bestyrelsen. Der er stor utilfredshed med kommunens håndtering af problemerne, og med at kommunen tilsyneladende ikke vil leve op til sine forpligtelser over for befolkningen i området. Den har svigtet ved vedligeholdelse af afvandingskanaler, manglende vejdræn, og så giver den i det store og hele skylden på grundejerforeningerne, og pålægger disse al vedligeholdelse og kontakt til borgerne. Dette er helt uakseptabelt. Det er offentlige opgaver. Der synes ikke at være nogen lovgivning på området.
Grundejerforeningerne har nedsat et udvalg til at følge dette tæt. Ebbe Edvardsen er med. Grundejerforeninger står sammen, og der er fælles interesser med bl.a landbruget i at få en akseptabel ordning på problemerne, og danne en fælles ”front” i forhold til kommunen. Det er en offentlig opgave, og det er politikkerne der skal tages fat i.
Udvalget vil gå til kommunen med en række krav fra borgerne der skal sikre tilstrækkelig afvanding, pumpe kapassitet, dræningstilslutningsmuligheder i alle områder og veje, og bringe forståelse i kommunen om at det er kommunens pligt holde kontakt med borgerne om vandproblemer på grunde og veje.
Bestyrelsen gav udtryk for at udvalget/grundejerforeninger bør opstille et responsum til kommunen om hvad grundejerforeninger kan acceptere at have ansvar for, og hvad der er kommunens opgaver og pligt. Samt orienterer kommunen om at henvendelser til vil blive afvist af grundejerforeningerne og henvist til kommunen som offentlig myndighed.
Et medlem af Marielyst Grundejerforening har sendt et brev til grundejerforeningen hvori han skriver at det er helt håbløst at kommunen i den udsendt pjece, beder folk om at rette henvendelse til grundejerforeningen ved oversvømmelser og vandproblemer, og at det er grundejerforeningerne der er ansvarlige. Kommunen flygter fra sit ansvar. Opfordre til at grundejerforeningen holder et fast greb om kommunens pligter.
Ebbe Edvardsen følger sagen tæt.
Refa. Der har været møde den 4. oktober 2011. Der vil nu blive opstillet cotainergårde flere steder i området, bl.a ved den gamle genbrugsplads. De uskønne containerøer ved nogle af forretningerne vil blive fjernet.
Problemerne med at komme af med affald i udlejningshusene, hvor tømningstidspunkterne ikke passer med skifte dagene blev drøftet. Flere ideer til afhjælpning blev drøftet.
Ødegårdsudstykningen. Bomme. Formanden for vejlauget har oplyst til Ebbe Edvardsen at hans bestyrelse fmtl. vil beslutte at opsætte bomme, og lukke området, på trods af generalforsamlingens afvisning og advokatens konklusion om at pligtige medlemmer af grundejerforeningen skal efterkomme generalforsamlingens beslutninger. Bestyrelsen vil forholde sig til problemet, hvis det effektueres. Ebbe Edvardsen har bedt dem om at besinde sig.
Punkt 4. Regnskab v. Per K.H og Margit S.P.
Regnskab blev udleveret og kort gennemgået. Der er fortsat overskud. Margit SpurPedersen orienterede om nogle enkelsager.
Punkt. 5. Veje v. Jørgen I.H.
De gennemgående veje er nu gennemgået på ny – efter oversvømmelserne. Har endnu ikke fået alle regninger. Der er fortsat mange henvendelse om dårlige veje og om beskæring af beplantning mod vej. Der er kommet en ny mand på i kommunen, som Jørgen Ingemann Hansen har et godt samarbejde med. Han har været med ude og besigtige beskæringsproblemer. Det er det sikkerhedsmæssige der er i fokus for kommunen. Processen er at der skal rettes henvendelse til Jørgen Ingemann Hansen, som så kontakter kommunen. Grundejer får en frist, og hvis der ikke er beskåret gør kommunen det og grundejer får pålagt udgiften over ejendomsskattebilletten. En god metode.
Kommunen er gjort opmærksom på at pumpestationerne på de små veje ikke altid fungere.
Punkt 6. Tilsyn v. Almar M.
Orienterede om at tilsynet starter op 1. november. Lister kommer til tilsynsmanden på dem der ikke er medlemmer. Margit Suhr Pedersen og Almar Møller taler sammen inden novmber.
I forbindelse med opfølgning på evt. problemer ved et hus, er der en del telefonopringninger efter besøgsrunderne. Telefongodtgørelse til Almar Møller tages op.
Punkt 7. Orientering fra udvalg.
Husudvalget. Ebbe Edvardsen og Almar Møller.
Ebbe orienterede om at slots og ejendomsstyrelsen nu gerne vil sælge politikontorvognen. Ebbe følger sagen nøje.
Trafikudvalget. Jørgen Ingemann Hansen og Ebbe Edvardsen
Kommunens trafikplan ligger under helhedsplanen og behandles der.
Medlemshvervning. Finn Andersen og Margit Suhr Pedersen
Skrivelse udsendes på ny. Evt. skal teksten ændres. Ideer til indhold modtages gerne. Margit medsende sidste års brev, og ideer til indhold bedes mailet til Finn og Margit hurtigst muligt, så der kan ligge et udkast til næste møde.
Vedtægtsudvalg. Ebbe Edvardsen, Finn Andersen. Søren Thomsen. Per Kamper Hansen
Udvalget skal nu i gang. Møde aftalt til 5. november 2011 kl. 10 hos Ebbe. Ebbe, Finn, Søren og Per deltager.
Helhedsplan/styregrp. Udvalg. Ebbe Edvardsen og Almar Møller.
Der skal være møde 11. oktober hvor Ebbe og Almar deltager. EE orienterede om dagsordenpunkter. Mange ideer til planen blev drøftet. Herunder drøftelser om evt. lukning af torvet, som de erhvervsdrivende er meget betænkelige ved.
Punkt 8. Orientering v. Margit Suhr Pedersen
Margit sørger for mærkater til hustilsynet.
Punkt 9. Digelaget. Intet nyt. Per Kamper Hansen deltog ikke.
Punkt 10. Eventuelt.
Bestyrelsesansvarsforsikring er bestilt. Næste møde er 2. december 2011 hos Margit på Bøtøvej 82. OBS at tidspunktet er kl. 17.00.
Finn A
