Helhedsplan for Marielyst
Mulige temaer i Helhedsplan for Marielyst | |
Beskrivelse af problemstillinger i arbejdet med en helhedsplan for Marielyst. | |
Sag. Nr. 10-288
0. INDLEDNING
Planlægningen i Marielyst - for hvem og med hvilket mål?
Marielyst er udpræget Guldborgsund Kommunes turismedestination og er et af Danmarks største sammenhængende sommerhusområder. En udvikling af Marielyst skal tage afsæt i denne erkendelse, og skabe grundlag for at fastholde de kvaliteter der er bedst i området, og samtidig skabe muligheder for nye tilbud og/eller en ændret profilering.
En helhedsplan for Marielyst skal udarbejdes med baggrund i sommerhusturisternes behov, nye tendenser og konkurrerende destinationer. Derfor skal der som et tværfagligt udgangspunkt, foretages en undersøgelse af i hvilken retning gæsternes ønsker går for området, samt konkurrerende destinationer i den sydlige Østersø. Det skal både gælde de generelle tendenser indenfor turisme/oplevelsesindustrien, og de lokale forhold. Denne undersøgelse skal denne fælles grund for de øvrige indsatsområder der er nævnt herunder.
Der skal desuden tages stilling til, hvem det er væsentligst at fokusere på, mhs. til ejer/lejer- forhold blandt sommerhus gæsterne, samt hvilke målgrupper Marienlyst kan og skal henvende sig til.
Undersøgelsen tænkes gennemført i tæt samarbejde med Visit Guldborgsund og Business LF, som den turismekyndige institution - både lokalt og internationalt, samt de lokale aktører; eksempelvis grundejerforening og udlejere samt facaderådet, og på baggrund af de ønsker og klagepunkter der er fremsat i forbindelse med borgermøderne i forbindelse med Kommuneplanen. Østdansk Turisme forventes ligeledes inddraget i arbejdet.
Følgende emner er relevante i forhold til arbejdet med en helhedsplan for Marielyst.
1. KVALITET I BYMILJØET I MARIELYST CENTRUM, HERUNDER.
- Marielyst strandvej; indretning og beplantning, herunder indgangen/porten til Marielyst.
De fleste gæster ankommer til rundkørslen for enden af Marielyst Strandvej, men der er ikke noget der signalerer at man er kommet til et sommerhusområde med en af Danmarks bedste badestrande, f.eks. er det ikke tydeligt skiltet hvordan man kommer til stranden.
(En problemstilling der blev peget på både af Erhvervs- og Turistforeningen i Marielyst og i Visit Guldborgsunds, Købstads Turisme projekt)
Centralt i sommerhusområdet ligger Marielyst Strandvej og Torv som centrum for handel , samt cafe og restaurant livet. Marielyst Strandvej giver ikke mange muligheder for ophold og rummer ikke mange grønne elementer, træer, etc., som ville gøre gaderummet mere attraktivt at opholde sig og promenere i. Den er præget af biltrafikken, reklameskilte og en meget uens bebyggelse, og der mangler et centralt torv hvor der kan afholdes større arrangementer og hvor man naturligt får lyst til at opholde sig.
Den eksisterende lokalplan Syd 74, udlægger et areal til torv og beskriver en omlægning af trafikken bagom busstationen, men dette er ikke realiseret.
Eller som Peter Duelund Mortensen udtrykte det på borgermødet om ”Sommerhuse og Turisme” i forbindelse med Kommuneplanen.
”Hvad er der blevet af de fremragende planer om et bilfrit torv, som stod øverst på den kommunalpolitiske dagsorden i Sydfalster Kommune for nogle år siden, og som var baggrunden for at trafikken til parkeringspladsen og Bøtøvej skulle ledes bag om rutebilcafeen? Er planerne om en blomstrende og bilfri fællesarena med cafeer og udfoldelsesmuligheder for børn, unge og gamle i Marielysts hjerte lagt på is? Hvorfor er de dårlige ideer blevet fremmet på bekostning af de gode? Hvordan kan vi forhindre at torvet som Marielysts fælles samlingssted fortsat ødelægges af bilisme og arkitektoniske og bebyggelsesmæssige katastrofer i Marielysts hjerte?”
Marielyst Strandvej | Torvet eksisterer primært som et navn. |
Arbejdet med dette tema i helhedsplanen vil kunne afdække og videreudvikle løsninger på disse problemer, som kunne være følgende:
Etablering af et centralt torv som biltrafikken ledes uden om – f.eks. bag om busstationen som beskrevet i lokalplan syd 74.
For at gøre Marielyst Strandvej mere attraktiv kan der plantes der en række træer på begge sider så den fremstår som en allé. Det vil også betyde at den uensartede bebyggelse får et samlende element.
Arbejde hen imod at p-pladser kommer til at ligge bag forretninger og ikke ud mod Marielyst Strandvej, således at det aktive forretningsliv vender ud mod vejen.
Bedre skiltning, ændring af udseende på rundkørslen, Velkomstcentret skal markeres bedre.
Mulig udstrækning af Marielyst Centrum
- Skilte- og facade lokalplan
Marielyst Facaderåd har påpeget behovet for en ny skilte- og facade lokalplan da eksisterende lokalplaner ikke er gode nok. En lokalplan skal være med til at bremse en øget ”Tivolisering” af det offentlige rum og fremme ”kvalitetsturismen”.
Peter Duelund Mortensen udtrykte det således på borgermødet.
”Moderne borgere foretrækker skønhed, kvalitet, ro og gode oplevelser. Ikke ødelæggelse af naturen, monotont byggeri, forurening, grimme facader og salg af nisser midt om sommeren. Det er den langsomme, kvalitetsbevidste turisme, der har fremtiden for sig.”
Lokalplanen skal være med til at regulere skiltning, udendørs reklamer og placering af varer i de offentlige rum. Lokalplanen kommer til at omfatte Marielyst Strandvej, Bøtø Møllevej og Ringvejen. Men der skal også tages stilling til de øvrige virksomheder og forretninger.
Flagskov ved Bøtø Møllevej | Gadebilledet er præget af for mange klapskilte og andet inventar der optager rummet og gør det vanskeligt at bevæge sig rundt. |
2. ANVENDELSE OG ADGANG TIL SKOV (Bøtø), STRAND OG VAND
- Delområder og regulering af anvendelsen, især med hensyn til anvendelsen af stranden ved Marielyst centrum til forskellige arrangementer beach-volley, surferstævner o.s.v. (zoner/perioder).
Anvendelsen og adgang til stranden reguleres, dels af Naturbeskyttelsesloven, som overordnet regulerer adgangen til - og aktiviteterne på stranden, dels af Digelaget, der, som ejer af diget og stranden, kan bestemme hvilke konkrete aktiviteter der kan finde sted på stranden og diget.
Det har gennem tiden givet anledning til at visse aktiviteter ikke er blevet tilladt på diget og stranden, herunder f.eks. cykling på diget, hvilket bl.a. Visit Guldborgsunds, Købstads Turisme projekt har peget på som et problem i forhold til at udvikle turismen.
På borgermødet om ”Sommerhuse og Turisme” i forbindelse med Kommuneplanen blev der opstillet 3 Hot og 3 Not emner. Halvdelen drejede sig om stranden og dens anvendelse.
NOT
1) Ikke mulighed for aktiviteter på stranden
2) Beskidt strand (alger og affald)
HOT
1) Etabler en marina/ en mole/ et slæbested
Hvilke aktiviteter skal der kunne foregå på diget og i klitterne bag stranden. | Stranden fungerer fint som badestrand men derudover? |
- Adgang til vandet med både
Det er i dag ikke muligt for turister, at sætte mindre både i vandet fra stranden i højsæsonen. Endvidere kan kun mindre både, der kan slæbes hen over sandstranden, sættes i vandet fra den lange kyststrækning langs sommerhusområdet.
For at udvide kundegrundlaget for både campingpladser og sommerhusudlejning, herunder bl.a. udvidelse af ”skuldersæsonen” med f.eks. lystfiskerturisme, bør det således undersøges om der kan etableres egentlige slæbesteder udvalgte steder på den lange kyststrækning.
- Stisystemer, herunder f.eks. ”lege”-stier til strand og skov.
Marielystområdet har ikke komplet separat stisystem der forbinder sommerhusområderne med stranden og skoven, samt Marielyst Aktivitetsområde. Foruden den nyanlagte cykelsti på ringvejen, foregår trafikken derfor ofte på vejene hvilket giver utryghed for cyklister og fodgængere.
Der er også et ønske fra flere sider om at kunne cykle på diget, bl.a. i forbindelse med cykelruten Falster rundt, men Digelaget har ikke villet give tilladelse til dette.
Endvidere er der på Lupintorvet blevet anlagt en familiesundhedsplads, og såfremt den viser sig at blive godt benyttet, kunne et samlet stisystem måske med fordel planlægges i sammenhæng med yderligere et antal familiesundhedspladser, som tilmed vil kunne fungere som mødesteder i de enkelte dele af sommerhusområder.
3. HISTORIEN OG IDENTITETEN I MARIELYST.
- Bevarelse og formidling af historien om Marielyst
- Registrering/udpegning af bevaringsværdige bygninger.
- Identitet og storytelling.
En vigtig ting i moderne markedsføring og selvforståelse er at tingene har en historie.
Der er i Marielyst ikke sket en udpegning af fredede eller bevaringsværdige bygninger. Storstrøms Amt har lavet en udpegning af en række kulturmiljøer. Det betyder at en del af historien og den idenditet som kan brande Marielyst risikerer at forsvinde.
Peter Duelund Mortensen udtrykte det således på borgermødet.
”Det lykkedes denne foretagsomme entreprenør gennem ændring af lokalplanen at opnå kommunal tilladelse til at nedrive og erstatte det gamle Strandhotel på den bedste beliggenhed i Marielyst med landets kedeligste, mest konforme og tættest bebyggede parcelhusghetto. Der mistede Marielyst en del af sin sjæl. Sommervillaen Tannhaüser står der endnu. Men den oprindelige stilsikre arkitektur er i flere omgange ombygget til ukendelighed og med tiden blevet udvidet med et planløst klondike byggeri, der ikke længere findes mage til i det tidligere Østeuropa.”
Visit Guldborgsunds, Købstads Turisme projekt pegede på dette med bl.a. følgende udsagn.
”Der er meget lidt fortælling på Marielyst.” Historien bag Marielyst. Stormflod, Østersøen, Marielyst. Fx Strandkirkens historie. Oplevelser fra gl. tid.”
Museum Lolland-Falster er meget interesseret i at indgå i et samarbejde omkring udpegning og formidling.
Eksempler på bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer | ||
Nørrevang, et af de første sommerpensionater i Marielyst. | Krathuset 1937. | Digeparken. |
- Informationsfoldere, skiltning mv.
Der er meget lidt informativt materiale rundt omkring i sommerhusområdet ligeledes er det svært at finde Velkomstcentret.
Udsagn fra Visit Guldborgsunds, Købstads Turisme projekt.”Der findes næsten intet, man kan ikke engang finde ned til stranden.” Infotavler samlet ved busserne – ellers ret begrænset. Mangler især skiltning (hvor er havet? hvor er Turist Bureauet?).
4. KARAKTER OG KVALITET I HELE SOMMERHUSOMRÅDET.
- Regulering af beplantning, hegning, belægning og bygninger (farver, materialer, m.v.).
Udsagn fra Kommuneplanen
”Der er stor forskel på de enkelte områders og huses fremtoning. En generel tendens til at områderne kommer til at ligne parcelhusområder, og der er heller ikke i forbindelse med de nye udlæg fra 2005 tænkt i nye baner for udformningen af områderne.”
For de områder der er omfattet af lokalplaner er der regulering af facader, belægninger og hegning. (Undtagelsen er lokalplan nr. 5.72-01, Trafikplan for Marielyst, der dækker hele området men kun regulerer trafikken) )Det drejer sig primært om nye udstykninger vest for Ringvejen. Men for alle de ældre områder er der ingen regulering (størstedelen af sommerhusområdet).
Det betyder at der er meget forskel på kvaliteten af de byggede sommerhuse og at flere kommer til at ligne små parcelhuse. Marielyst risikerer på sigt at miste karakteren af sommerhusområde.
Antropolog Mark Vacher fra Københavns Universitet, der står bag et forskningsprojekt om sommerhuset som helårsbolig siger.
”Livet i sommerhusområderne ligner hverdagen i villakvartererne mere og mere. De mange seniorer, der bor i sommerhus store dele af året, påvirker både sommerhuskulturen og områdernes udseende. Når seniorerne flytter ind, smider de naturen ud. De fælder de vildtvoksende graner og planter liguster i stedet for. De er i sommerhusområdet på en anden måde end feriegæsterne, derfor påvirker de omgivelserne”
Indkørsel til parcel eller sommerhus? | Parcel- eller sommerhus? |
- Krav for hele området eller identitet (regulering) for delområder?
Kommunen har fået en opfordring fra Marielyst Grundejerforening, områdets største med næsten 3000 parceller ud af 5000, om at indføre en bestemmelse i en kommende lokalplan for hele Marielyst om at der kun må etableres levende hegn.
En sådan regulering kunne også ske for bygninger, materialer, farver, tagbelægninger o.a., og kunne f.eks. prioriteres udvalgte steder mod de større veje og fællesarealer hvor der er flest mennesker, og så lade sidevejene leve deres eget liv.
Endvidere kunne der også udarbejdes et idékatalog for ad frivillighedens vej at sikre områdets karakter for sommerhusområde.
Rockerborg eller sommerhus? | Sådan kan et hegn også se ud. |
5. MARIELYST AKTIVITETSOMRÅDE.
- Samlet dispositionsplan og struktur for hele aktivitetsområdet, herunder f.eks.
- Vej- og beplantningsplan,
- Zoneopdeling i forhold til forskellige aktivitetstyper.
- Adgangs- og parkeringsforhold.
Vest for Marielyst er der udlagt et stort område til blandede fritidsaktiviteter, kommuneplanens rammeområder MARI R 32 og MARI R 34. Der er endvidere en række lokalplaner der regulerer aktiviteten for mindre områder.
Der er ikke en samlet plan for området. Det skaber interessekonflikter mellem forskellige ønsker til aktiviteter. Der er heller ikke hensyntagen til de landskabelige værdier som kunne skabes i området.
Området er delvis afskåret fra resten af sommerhusområdet af Ringvejen og manglende stiforbindelser.
På borgermødet om ”Sommerhuse og Turisme” i forbindelse med Kommuneplanen blev der peget på Marielyst aktivitetsområde som et indsatsområde.
HOT
2) Genopliv Marielyst Fritidspark
3) Udvidelse af højsæsonen (butikker, badeland m.m.)
6. TRAFIKANALYSE
- Trafikplanlægning for det samlede område
Der foreligger ikke nogen trafikanalyser for Marielystområdet, men der er fra flere siderbl.a. peget på, at den gennemkørende biltrafik på Bøtøvej er et problem for cyklister og fodgængere. Vejen er meget smal og der køres ofte hurtigt.
Kommunens Trafikplan har således ikke indarbejdet emner som f.eks. fredeliggørelse af Marielyst Strandvej og Bøtøvej, anlæggelse af et torv lukket for trafik i Marielyst centrum (tema 1), bedre parkeringsmuligheder i enderne af Marielyst Strandvej, hovedfærdselsårer til stranden og aktivitetsområdet (hhv. tema 2 og 5).
Som fælles grundlag for arbejdet med tema 1, 2 og 5 foreslås derfor, at der gennemføres analyse af trafikken (af biler, cyklende og gående) både på langs af området (til og fra Marielyst Torv, samt til og fra Aktivitetsområdet) og på tværs af området – til og fra stranden.
En trafikanalyse vil kunne afdække behovene omkring parkering, trafiksanering, vejlukninger for gennemkørende trafik, samt evt. også behovet og mulighederne for et uafhængigt stisystem for gående og cyklister. Samtidig vil den kunne beskrive konsekvenserne af evt. beslutninger under de andre punkter.
