Præcisering af opgaver til Teknik og Miljø, afledt af Marielyst Helhedsplan
Helhedsplanens fulde realisering forudsætter at 5 lokalplaner udarbejdes samt en samlet trafikplan for Marielyst, og en skiltepolitik.
Realiseringen af planen er skitseret til at løbe over minimum 5 år.
Der har ved borgermøder, og i styregruppen været enighed om at stranden, og elementerne på stranden er det der skal prioriteres højest (1) dernæst Torvet (2), derefter Marielyst Strandvej (3) Porten til Marielyst(3), og Strandstrøget (3).
Etableringstakten og prioriteringer vil afhænge af finansieringsmuligheder. Det er hensigten at ansøge Realdania i 2012 om støtte til at etablere pier mv. omkring stranden. Vi har positive tilkendegivelser herpå.
I forbindelse med udarbejdelsen af visionsplanen er der foreslået følgende etapedeling af realiseringen.
Vi har bedt arkitekterne være opmærksomme på at indarbejde delelementer som er relativt hurtige eller billige at realisere. Derfor er områderne opdelt i mindre projektforslag. Med grønt er markeret prioriteringsrækkefølgen.
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Til de af arkitekterne nævnte tiltag kommer:
Lokalplanlægning til bevarelse af sommerhusområdets karakter og Trafikplan Skiltepolitik
Behovet for planlægning og politikudarbejdelse kan fordeles over tid som vist herunder.
- Behov for lokalplanlægning og omtrentligt årstal:
2012 Lokalplan og kommuneplantillæg for pier, stranden, badehus og strandstrøget.
2012 Lokalplan for aktivitetsområde og bakkelandskab (Det er vigtigt at planen er klar- når der opstår en situation hvor der er jord tilgængeligt; og ligeledes for at give mulighed for etablering af aktivitetsområde). Er vedtaget i TMU.
2013 Lokalplan for Torvet.
2013 Lokalplan for Marielyst Strandvej med sammenskrivning af anbefalinger og eksisterende lokalplan 131, skilte og facader.
2014 Lokalplan for regulering af dele af sommerhusområdet. Herunder kan der også foretages en udpegning af bevaringsværdige bygninger samt fastholdelse af store grunde (som ikke må udstykkes).
- Behov for trafikplan, skiltepoltik og supplerende skiltning
2013 Ønske om, at der udarbejdes en samlet trafikplan for Marielyst i forhold til fredeliggørelse af Bøtøvej, Holmegårdvej, andre sideveje, etablering af cykelstier mv. (med efterfølgende ”opsparing på budgettet” til realisering).
2012 Ønsker om opsætning af supplerende skiltning - især orienteringsskilte til strand, p-zone-skilte, henvisninger til alternative p-pladser (Kjørups Kro, Lupintorvet) Se bilag forslag til supplerende skiltning
2014 Udarbejdelse af en skiltepolitik.
Dertil kommer den almindelige myndighedsbehandling til projekter som samarbejdspartnere og eventuelle investorer måtte søsætte. Eksempelvis etablering ag slæbesteder og lokalplanlægning for detailhandel.
Afledte opgaver under Erhvervs- og turismeområdet:
2012- Projektleder rollen for Helhedsplan Marielyst
2012 Ansøgning til Realdania (anlægsinvesteringer)
2012 Ansøgning til Erhvervs og Byggestyrelsen, KUP (ikke anlæg)
2012 Udvikling af brand for Marielyst
2012 Formidling af historier om Marielyst
2012 Formidlingsskilte
2013 Anbefalinger om sommerhusenes indretning og energieffektivitet – udarbejdelse af folder.
2012-2012 Strandrensning (pilotprojekt)
2012 Udsmykning ved rundkørsel
2012-2013 Etablering af slæbested
Økonomi:
Der er afsat 5 mio. kr. til anlæg på budget 2012. Disse midler skal bl.a. indgå som medfinansiering til anlægsinvesteringer på stranden som led i Realdania projektet.
Opgørelse over det forventede ressourceforbrug og øvrige omkostninger, herunder forslag til finansiering, vil blive forelagt i takt med, at der skal tages konkret stilling til igangsætning af de enkelte opgaver.