Marielyst Grundejerforening vedligeholder alle foreningens veje i løbet af året.
Der kan selvfølgelig opstå huller mellem denne vedligeholdelse hvorfor du som medlem af foreningen, kan hente lidt grus som du kan lægge i huller på dit vejstykke.
Gruset ligger i depot ved Kjørups Kro.
Politik for behandling af personoplysninger
Dette er en kort beskrivelse af Grundejerforeningens formål med og processer for behandling af personoplysninger. Politikken beskriver også hvilke data der behandles og hvem der er involveret i behandlingen, samt hvilke systemer der benyttes. Politikken er tilgængelig på foreningens hjemmeside. www.marielyst-grundejerforening.dk
Formål
I tillæg til Grundejerforeningens almindelige formål, som er tilgængelig på foreningens hjemmeside, indsamler foreningen persondata for at have overblik over hvilke medlemmer der er i foreningen, for at kunne opkræve kontingent, håndtere restancer og udskrive rykkere, og for at kunne service medlemmerne med væsentlig information om forhold i foreningen.
Indsamlede data
Foreningen indsamler følgende obligatoriske data om det enkelte medlem:
– Navn
– Adresse
– Telefonnummer – Matrikelnummer
– Mailadresse
– Nets Betalings ID
Der indsamles ikke særligt personfølsomme data som et led i foreningens arbejde, hvorfor foreningen ikke indhenter samtykke fra medlemmerne. Samtykket anses for givet i det øjeblik en ejendomsmægler eller medlemmet selv oplyser foreningen om tilflytning.
Behandling af data
Foreningens Regnskabsfører fører et medlemsregister med udgangspunkt i ovenstående data. Registret opdateres løbende i takt med til- og fraflytninger af medlemmer.
Data leveres af ejendomsmæglere og ny-tilflyttede medlemmer. Data sendes til foreningens Regnskabsfører.
Data bruges i forbindelse med:
-Den årlige kontingentopkrævning
-Særlige opkrævninger (f.eks. ved større vejvedligeholdelser)
-Rykkere ved restancer
-Udsendelse af elektroniske nyhedsbreve
-Afstemningslister i forbindelse med generalforsamlinger
-Afstemning af ejerforhold ved opslag på tinglysning.dk
Deling af data sker i situationer hvor foreningen overgiver restancer til retslig eller anden inddrivelse.
Alle databehandlinger forgår i WinKAS hvor Marielyst Grundejerforening har indgået en Databehandler aftale. For at arbejde i WinKAS skal man åbne med et Brugernavn og en Adgangskode.
Hvem har adgang til WinKAS – Forretningsføre – Formand – Formand for Hustilsyn.
Hvis der er frafald fra nogle af overstående personer skal man skifte adgangskoden,
Løn Regnskab.
Vi køber personaleadministrative ydelser hos Visma Dataløn.
Adgang til Visma Dataløn lønsystem har.: Regnskabsfører.
Er der frafald fra overstående person skal koden ændres.
Der er indgået en Databehandleraftale imellem Marielyst Grundejerforening og Internet 123.
Marielyst Grundejerforening.
Sletning af data sker senest 1 år efter medlemmets fraflytning, dog først efter at eventuelle restancer er betalt. Sletning af data for frivillige udtrådte medlemmer sker ved godkendt udtrædelse eller ved afslutning af eventuel restance.
Øvrige forhold
Det er muligt at få oplyst kontingentstatus og hvilke data foreningen har liggende ved henvendelse til Forretningsfører.
Foreningen opbevarer ikke data ud over ovenstående. Data fra de gennemførte tinglysningsaktiviteter er destrueret efter gennemført tinglysning.
Afgående bestyrelsesmedlemmer skal efter endt overlevering af bestyrelsespost destruere foreningens data.
Bestyrelsen
25.5.2018
Bøtø Nor var oprindelig en lavvandet bugt afskåret fra Østersøen ved 3 lave øer, Langø, Bøtø og Bøtø Fang.
Omkring midten af 1800-tallet havde materialevandring sydpå langs kysten lukket gennemløbene mellem øerne, og der opstod en tange med klitter og maritimt forland.
Herved opstod Bøtø Nor som et ca. 15 km langt og ca. 1 km bredt lavvandet nor. I 1860 stiftedes I/S Bøtø Nor Udgravning og en omfattende digebygning, afvanding og kanalgravning blev iværksat og afsluttet 1865, men stormflodskatastrofen i 1872 ødelagde anlægget. Senere oprettedes Digelauget og det nuværende ca. 19 km lange og stærke dige fra Elkenøre til Gedser Odde blev bygget og et 67 km langt kanalsystem med pumpestation ved Marrebæk blev etableret.
Efter afvandingen var der stadig ca. 750-800 ha søareal på de laveste områder, og i 1940’erne var omkring 300 ha af arealet stadig uopdyrket med græs og rørskær. I 1973 blev 173 ha fredet. Heraf blev de sidste 110 ha uopdyrkede arealer overtaget af Miljøministeriet.
Fuglene og Bøtø Nor
Særligt om efteråret er Gedser Odde en af de store hovedfærdselsårer for fugletrækket fra især Sverige, Finland og det nordlige Rusland. Her spiller Bøtø Nor samt de tilstødende store flade og åbne marker en meget vigtig rolle som international raste- og fourageringsplads inden trækket om efteråret går videre mod syd over Østersøen, eller mod nord til ynglepladserne om foråret.
Ikke sjældent ses flere tusinde grågæs, sædgæs og hjejler, 700 viber, 10-20 traner samt flere arter af rovfugle, bl.a. havørn og dværgfalk. Bøtø Nor er også en oase og et vigtigt ynglested for de fugle, der opholder sig i området hele året, standfuglene. Det er især svømme- og vadefugle som gråstrubet lappedykker, grågås, gråand, vibe, strandskade, dobbeltbekkasin og somme tider også brushøns. Bøtø Nor er altså stadig et vigtigt raste- og fourageringsområde for fuglene, selvom det er reduceret i forhold til hvad det har været tidligere.
Velkommen til Bøtø Nor og Bøtø Skoven – Bøtø Nor Fuglereservat er offentligt ejet og hører under Skov- og Naturstyrelsen, mens Bøtø Plantage er privat ejet og hører under Halsted Kloster Gods.
Da Bøtø Nor er et fuglereservat er der ikke adgang til arealerne, men du kan iagttage området fra de to fugletårne, som findes ud for Tidselvej og Trevlekronevej.
Der er adgang for kørestolsbrugere til begge tårne.
I Bøtø Plantage er du velkommen til at færdes på de etablerede veje og stier til fods eller på cykel fra kl. 6 om morgenen og indtil solnedgang. Det er dog ikke tilladt at gå ind i skovbunden uden for veje og stier. Vis hensyn og tag affald med hjem eller læg det i de opstillede affaldsstativer på diget eller på P-pladsen.
I november 1872 blev Lolland og Falster ramt af en stormflod, som på få timer oversvømmede store dele af øerne. Huse, gårde, mennesker og dyr blev skyllet bort. 52 mennesker omkom på Falster, 28 på Lolland. En øjenvidneberetning fra en gård i Marielyst på Falster, den nuværende pensionisthøjskole, illustrerer hvad der skete:
Stormen tudede gennem gården og Østersøen buldrede udenfor digerne.
Kl 07.30 om formiddagen brød vandet gennem digerne nordøst for gården og væltede med voldsom kraft ind mod denne, som det nåede kl. 08.00. Gården lå nemlig forholdsvis højt. Vi søgte op på stuehusloftet, men da væggene i bindingsværket allerede begyndte at falde ned, da vandet stod 1 alen højt i gården, var der fare for, at tømmerværket ville vælte; der var nemlig ingen vægt på loftet til at holde stolperne nede. Så gik vi ned for at komme op på kostaldloftet. I porten væltede vi en del hø ned for at sætte stigen op på det; ellers kunne den ikke nå. Vi slap alle lykkelig og vel op: Røgteren var den sidste; han stod og holdt ved stigen, og lige som han var kommet op, kom der en vældig bølge, som slog ladeporten ind og tog stigen bort – et sekund senere, og røgteren var skyllet bort også – nu blev han reddet i sidste øjeblik. Denne bølge tog tillige en side med af kostalden, så vi måtte ty over på hestestaldloftet. Her var der havre på loftet til op mod tagvinduerne, og da havre som bekendt er tung, holdt den tømmerværket nede, så denne længe blev stående.
30 køer druknede, men en tyr havde sprængt sit bindsel og stod ovenpå en ko. Det var ikke just galant og egentlig ikke det, man venter sig af en tyr, men på denne måde blev han nu reddet. Hestene holdt sig svømmende, så de kunne få hovedet oven for vandet, der ellers kun stod en halv alen (ca 31cm) fra loftet. Vandet væltede væggene i svinehuset, just som vi var ved at kaste halm ned til svinene, som de kunne bjerge sig på. En lade, hvori der var rug forneden, drev til Marrebæk og et hæs drev til Bruserup, hvor det blev stående bag et hus.
Vi kunne nok kigge ud af vinduet i taget, men alt stod i fråde, så vi ingenting kunne se. Imidlertid begyndte vandet jo at synke, og kl. 02.00 om natten var det gået bort fra gårdspladsen, så min fader, Johan Lange, kunne gå ned og se, hvordan det stod til. Gården var imidlertid omringet af vand, så vi måtte blive på staldloftet til næste dag, den 14.; da kom Gdr Peder Larsen Suder fra Marrrebæk tillige med flere med en båd og sejlede os hjem til sig selv.”
For Beboerne paa Bøtø blev det et rædselsfuldt Døgn. Saa godt som ingen naaede at redde sig op paa det faste Land, før Stormfloden kom.
Med rivende Hast steg og steg Vandet. I alle Gaarde og Huse tyede Beboerne op paa Loftet. Her Mærkede de hvorledes Vandet vaskede Væggene bort og fik Huset under dem til at skride sammen. Til sidst løftede Bølgerne Taget, og paa dette drev de stakkels Mennesker nu ud over Noret, der var et fraadende Hav.
I Jens Hansens gamle Gaard havde hele Husstanden – Mand, Kone, to Børn, to Tjenestepiger, en Karl og en Dreng – reddet sig op paa Høstænget, og paa dette sejlede de alle ud i Noret. Her skiltes Taget i to Dele. Paa den ene sad Familien og den ene af Pigerne. De omkom alle en efter en, først Konen, saa Børnene og Pigen. Til sidst red Jens Hansen alene paa en Planke, saa forsvandt ogsaa han.
De tre øvrige af Husstanden var fra den anden Del af Huset Vidner til den forfærdelige Kamp for Livet, men de var ikke i stand til at yde Hjælp.
For at undgå lignende oversvømmelser i fremtiden gennemførte regeringen i 1873 en digelov, som skabte faste rammer om digevæsenet. Samtidig påbød regeringen anlæggelse af et dige mellem Elkenøre og Gedser på Falsters østkyst af indtil 12 fods højde. Diget stod færdigt i 1875. Loven bestemte også, at der der skulle udpeges en bestyrelse til at lede digebyggeriet på Falster samt sørge for den nødvendige vedligeholdelse og opkræve de nødvendige bidrag fra de ejendomme som blev beskyttet af diget.
Mod øst og syd af Østersøen og mod vest af Guldborgsund, der adskiller Falster og Lolland. Havet har tidligere haft stor betydning for lokalt fiskeri, men selv om Gedser har en fiskerihavn, er der ikke meget liv tilbage i det erhverv.
Til gengæld har Gedser international færgefart med ScandLines.
Gedser blev skabt omkring færgefart for over 100 år siden. DSB startede sejladsen til Warnemünde, i 1951 åbnede statsrederiet en rute til Grossenbrode, som blev lukket i 1963, da Fugleflugtslinien fra Rødby til Puttgarden blev indviet.
I stedet startede nordmanden Ragnar Molzau ruten Gedser – Travemünde, der siden Tysklands genforening har sejlet til Rostock, og som nu er overtaget af ScandLines. Forbindelsen fra Falster til Tyskland er dog ikke af nyere dato. Den har med sikkerhed været en realitet siden 1200-1300 tallet, hvad fundet af Gedesbyskibet viser. Da sejlede man blot fra Gedesby. Fra Gedser kan man mod syd-vest se Rødsand. Nogle langstrakte sandbanker, der ved normal vandstand er tørlagte og store dele af året en yndet tumleplads for sæler.
Der er oprettet et sælreservat på Rødsand, hvor al færdsel er forbudt i perioden 1. marts til 31. september.
Rødsand er ofte til stor gene for lystsejlere, der ikke kender området. Flere gange hver sommer må redningsbåden fra Gedser i aktion og hjælpe grundstødte sejlere flot.
Lige nord for Gedser by har lystsejlerne deres eget lille paradis i den moderne lystbådehavn.
Lystsejlerne ligger side om side med Ferie Park Gedser. Der er plads til ca. 200 både i havnen, men om sommeren er presset ofte så stort, at fiskerihavnen må tages i brug som nødhavn.
Falsters østkyst er i dag et ferieparadis, som blev taget i brug 28. juli 1906. Den nuværende Pensionisthøjskole ved Marielyst torv åbnede som badehotel, året efter blev de første sommerhuse bygget, og siden er det gået slag i slag. Mod syd kom der gang i sommerhus-byggeriet i 1960. Hele østkysten er “pakket ind” bag høje diger, der beskytter baglandet mod Østersøens til tider oprørte vande.
De første diger blev bygget i 1500-tallet af hollændere, der indvandrede til Bøtø. I 1860 kom der for alvor gang i digebyggeriet, men i 1872 blev digerne gennembrudt af stormfloden. I 1875 var digerne genopbygget – højere og mere solide end tidligere. Det er Falsters Digelag, der har det daglige ansvar for digerne.
Sydfalster har først fået sit nuværende udseende inden for de sidste 150 år. Redskaberne har været digebygning og afvanding. I 1860 gik fremsynede folk i gang med at udtørre Bøtø Nor, og i 1869 kom turen til de lavvandede områder mellem Hasselø og Falster.
Efter stormfloden i 1872 blev diget mellem Ulslev og klinterne helt mod syd bygget højere og stærkere, så havet kunne holdes ude, og så kom landkortet til at ligne det, vi kender i dag. Indtil da bestod Sydfalster fra Marrebæk til Gedser Odde af en højderyg med den gamle landevej mellem Nykøbing F. og Gedesby, hvor Rostocker Færgehavn lå tæt ved kirken. Herfra sejledes til Rostock med landbrugsprodukter, og færgefolk havde kongeligt privilegium på færgefarten over Østersøen. Adskillige danske dronninger er blevet hentet blandt prinsesser i Mecklenborg, senest dronning Margrethes farmor, dronning Alexandrine. De blev i fordums tid indkvarteret på Gjetzør Slot eller på kroen i Gedesby – Danmarks sydligste by indtil 1886.
Dette år åbnedes jernbanen mellem Nykøbing F. og Gedser Odde sammen med havnen. Stationsbyen Gedser kom på landkortet. Fra 1903 blev der regelmæssig sejlads til Warnemünde med jernbanefærger, indtil en trafikminister godt 90 år senere fandt ud af, at det var bedre at sende de rejsende fra København til Berlin ad omvejen over Hamborg.
I modsætning til opkomlingen Gedser lå de fleste af Sydfalsters landsbyer allerede i 1200-tallet, hvor de stadig ligger. Der var tre sogne, Idestrup, Væggerløse og Skelby-Gedesby, som i første halvdel af 1800-årene efter kongelig beslutning blev kommuner. Der var ikke meget demokrati i begyndelsen, men det kom efterhånden, og det var tre selvstændige landkommuner, der i 1970 lagde sig sammen til Sydfalster Kommune.
Debatten om en storkommune begyndte allerede i 1964 og varede de følgende tre år. Der havde været overvejelser om en sammenlægning af Idestrup med kommuner mod nord og vest, og der blev også talt om at gå sammen med Nykøbing F. købstad, men i august 1967 blev der truffet en beslutning om, at det skulle være Idestrup, Væggerløse og Skelby-Gedesby (med Gedser) som slog sig sammen – men ikke lige overbevisende alle tre steder. I Væggerløse sogneråd var der ingen tvivl, her vedtoges sammenlægningen med 9 stemmer mod 0. I Idestrup var det på vippen, men blev dog et ja med 7 stemmer mod 6. Længst sydpå var tvivlen størst. Ved den første afstemning, hvor et medlem af sognerådet var fraværende, kom stemmerne til at stå 7-7, men ved det følgende møde blev det 8-7, og så var alle med.
Mange problemer skulle klares, før Sydfalster kommune blev en arbejdsdygtig enhed. Et af de store var grænsedragningen i forholdet til Nykøbing F. storkommune. Tingsted og Systofte overgav sig nogenlunde frivilligt, men Sydfalster brød sig ikke om at skulle aflevere Hasselø Plantage og Sønder Vedby Skovvej til Nykøbing. Det betød nemlig afsked med ca. 500 af kommunens indbyggere og dermed 10 procent af indtægterne. Sådan kom det imidlertid til at gå, for det ønskede Kommunalreformkommissionen, men Sydfalster skabte sig kompensation på anden måde. Marielyst-området var gennem adskillige år blevet udbygget med flere sommerhuse, og både Væggerløse og Idestrup udstykkede mange byggegrunde. Det betød – takket være grundpris og skatteprocenter, at indbyggertallet i Sydfalster kommune i de følgende 25 år voksede med ca. 1.000 skatteydere, som arbejdede i Nykøbing, men boede i Sydfalster.
Sydfalster kommune har gennem årene udviklet sig harmonisk og betragtes af tilflyttere som et godt sted at bo med høj service og lav kommuneskat. Hvilket også skyldes, at skiftende byråd har forstået og formået at arbejde sammen til gavn for borgerne – og med kun to borgmestre: Otto Jensen fra 1. april 1970 til 31. december 1989 og Hans Aage Pedersen siden 1. januar 1990 til 31. december 2006.
Allerede i 1944 vedtog en kreds af beboerne i Væggerløse sogn og sommerhusbeboere i Marielyst at arbejde for at bygge en kirke ved Marielyst,hvor der kunne holdes gudstjenester for de mange, der hvert år gæster Marielyst, samt for faste sommerhus- og helårsbeboere.
Krigen og besættelsen forsinkede naturligvis arbejdet, men den 19. december 1957 var man så vidt, at grundstenen til Marielyst Strandkirke kunne lægges. Meget arbejde og stor offerviljefra mange sider, ikke mindst fra komiteen for opførelse af kirken var gået forud, således at det nu var økonomisk basis for at starte bygning af kirken.
Kirken blev tegnet af arkitekt Albert Petersen, Nykøbing F. og opført af murermester Ottar Nielsen, tømrermester Skytte Koch, glarmester Wallin, blikkenslager A. Andersen & søn øg malermester Arndt Jensen.
Strandkirken er en selvejende institution i den danske Folkekirke. Den lever og gror som ved opførelsen – af bidrag fra menigheden, megen velvilje fra stiftets præster, der gerne bruger en fri søndag for at holde prædiken der. Ligeledes påtager medlemmer af komiteen og andre venner af Strandkirken sig arbejde som kordegne og andre gøremål, som er nødvendige for at alt kan fungere – som en levende kirke.
Alle er velkomne til gudstjenester og andre arrangementer i Strandkirken ved Marielyst, se venligst under fanebladet Gudstjenester, hvornår disse afholdes.
Omkring 1940 var Marielyst omdannet til et sommerhusområde med 5-600 sommerhuse, der fortrinsvis var placeret mellem stranden og Bøtøvej / Storkevej.
Sideløbende med det private sommerhusbyggeri havde en række idealistiske privatpersoner og organisationer taget initiativ til forskellige former for kollektiv feriebebyggelse. Således tog Henrik Malberg i 1937 initiativet til etablering af Dansk Skuespillerforbunds Rekreationshjem, hvortil han skænkede en større grund, hvor forbundet i 1938-39 lod opføre fem sommerhuse og en fælles samlingsstue.
“Pejsestuen” (arkitekt: Ivar Bentsen). På et senere tilkøbt areal åbnede forbundets rekreationshjem “Thalia” i 1944 (arkitekt: Ivar Bentsen / P. Maibomm Hansen).
De fem oprindelige sommerhuse blev 1988-89 erstattet af fire nyopførte huse. Den tidlige tilvækst af sommerhuse fandt sted ved udstykning af Stouby Klit. Også Dansk Skuespillerforbund etablerede et fristed – med sommerhuse og rekreationshjem – i slutningen af 1930’erne på initiativ af skuespilleren Henrik Malmberg.
Han havde her allerede i 1912 købt et lille landarbejderhus “Sindshvile”, som han omdøbte til “Storkereden”, der senere har givet navn til vejen Storkevej.
Wiesesmindeudstykningens Vejlaug består af 280 parceller hvoraf 236 er medlem af vejlauget.
Herunder er der link til vejlaugets generalforsamling m.v.
Indkaldelse til Generalforsamling 16. april 2023
Foreningen foretager tilsyn på medlemmernes huse i november, december, januar, februar og marts. Hvis der under dette tilsyn, som foretages af Marielyst Golfklub, kontateres urelmæssigheder i eller ved dit sommerhus, bliver du kontaktet via telefon eller mail.
Ved tilsynet lægger tilsynsmanden/-kvinden tilsynssedler i din postkasse.
Det er derfor vigtigt, at grundejerforeningen har dine kontaktoplysninger, og at disse er ajourført. Kontaktoplysniger kan afleveres til grundejerforeningen på telefon 2144 0831, eller info@marielyst-grundejerforening.dk
Du kan også opdatere dine oplysninger ved kontakt direkte til bestyrelsesmedlem Poul Erbo Mortgensen, som er ansvarlig for hustilsynet, på telefon 2096 5700
Copyright © 2024 Marielyst Grundejerforening
Made with ❤ by Lokal Guide
