FORMANDSSKABET FOR STRANDGRUNDEJERFORENINGER PÅ FALSTER KYSTEN
MØDEREFERAT: Side 1/3
Dato: 23. september 2011.
Tid og sted: kl. 17.00 Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2.
Til stede:
Jørgen Have Poulsen,(JHP) Marielyst Strandpark. Erik Østerholm Hansen, EØH, Sillestrup Strand, Carl Johan Stoffer(CJS) Gnaverhaven, Povl Holm(PH) Gedesby Øster Strand, Gert Gulløv(GG) Pedersdal, Keld Holm(KH) Stovby Klit, Hans Erik Børsen(HEB) Laksenborg, Ebbe Edvardsen,(EE) Marielyst Grundejerforening, Torben Reenberg,(TR), Stouby Klit, Erling Skafte- Pedersen,(ESP) Elkenøre GF., Hans Erik Trolle,(HET) Poul Als(PA) Referent.
Dagsorden:
1. Evaluering af stormødet i Nykøbing F. hallen den 4. september 2011.
2. Evaluering af kontaktudvalgets møde den 5. september 2011.
3. Skal vi som grundejerforeninger samarbejde eller forhandle med kommunen hver for sig?
4. Åben debat eventuel nedsættelse af en arbejdsgruppe.
Ad. 1. Stormødet blev afviklet i en positiv og konstruktiv ånd. Der var mange fine ord, men hvad udmøntede det sig i? Arne Grå`s konklusioner, som vi har modtaget, dækker ikke helt over det som er vor opfattelse af problematikken og en totalløsning af samme. Følgende kan her nævnes.
a. GK, har svigtet med vedligeholdelse af afvandingskanalerne.
b. GK har svigtet med vedligeholdelse af såvel vejdræn som dræn, de i henhold til aftaler, er forpligtiget til.
c. GK giver, som det læses i udsendte pjece, i det store og hele skylden på grundejerforeningerne og pålægger disse al vedligeholdelse og kontakt fra den enkelte grundejer over på foreningerne.
Ad. 2. Den nedsatte kontaktgruppe, som består af repræsentanter for grundejerforeningerne, Å-laug og landbrug, nedsatte en arbejdsgruppe(styregruppe) på 4 mand, som har løst den stillede opgave, at indkalde til stormødet samt skabe massiv pressedækning.
Denne gruppe fortsætter som styregruppe, der skal samle trådene, når de forskellige aktører forhandler med Guldborgsund Kommune(GBK)
Gruppens opgaver er medtaget på vores referat nederst til alm. orientering.
Ad.3. Der blev enighed om at vi skal stille op overfor GK som en fælles gruppe i forhandlingerne. Følgende stillede sig til rådighed.
Erik Østerholm Hansen, Hans Erik Trolle, Erling Skafte-Pedersen, Ebbe Edvardsen
Ad. 4. Mange sten blev vendt. Gedesby har, fordi der her er helt specifikke og årgamle problemer, kontakt til GBK, dette hindre dog ikke at vi stiller op som fælles front. En redegørelse herom kan sendes til gruppen såfremt det ønskes.
Konklusionen blev, efter en livlig og konstruktiv debat, følgende som det nedsatte udvalg går til kommunen med.
a. Nordkanalen og den tilstødende kanal fra Blommehaven skal både udvides og gøres dybere, jvnf. Det af Bøtø Nor fremsatte forslag.
b. Guldborgsund Kommune skal etablere vejdræn i de områder, hvor disse ikke forefindes og opstille en langsigtet plan herfor.
c. Når vejdræn er etableret i udstykkede områder, overtages de og drives af Guldborgsund Kommune.
d. Nej til pumpestationer som grundejerne skal betale.
e. Nej til at de enkelte grundejere overtager kommunens pligt til at tale med de enkelte grundejere ved vandproblemer på grunde og veje.
f. Nødberedskabsplan for Nord/Syd kanal skal udarbejdes.
a. Afvandingsrør fra Gedesby til Guldborgsund i stedet for den lange afstand til Marrebæk.
b. Mulighed for faste afvandingsrør fra Nordkanalen til dige ved Østersøen til brug i nødstilfælde.
Mødet sluttede kl. 20.00
PS.
Arbejdsgruppen(styregruppen), dens funktion som beskrevet i referatet fra mødet i kontaktgruppen den 5. september, dagen efter stormødet.
Følgende blev besluttet:
a. Arbejdsgruppen til en bedre afvanding i GBK(tidligere arbejdsgruppe til afholdelse af stormøde) fortsætter med at finde og levere eksempler på oversvømmelsernes konsekvenser til pressen. Nok ikke i samme tempo som tidligere.
b. Når kommunen inviterer til møde med en grundejerforening, vandløbslaug eller andre grupper, forpligter vi os alle til at invitere en fra kontaktgruppen med som observatør/bisidder. Dette for at vi alle kan informeres om hvordan GBK er i dialog med os. (referenten foreslår her, at vi ligeledes fremsender et meget kort referat af møderne til arbejdsgruppen der så efterfølgende kan rundsende til alle).
c. Arbejdsgruppen kan tage initiativ til med meget kort varsel at indkalde kontaktgruppen til møde, hvis der er behov for at vi alle samles til en snak.
d. Kontaktgruppen mødes igen den 1. december 2011 for at diskutere hvor langt kommunen er kommet med sine løfter. Thomas Højgaard har inviteret til Glûgg og æbleskiver.
6.11.2011
Forhandlingsgruppe for Strandgrundejerforeningerne på Falsterkysten.
Mødereferat
Dato: 3.10.2011
Sted: Højskolen Marielyst
Deltagere Ebbe Edvardsen, Hans Erik Trolle, Erling Skafte-Pedersen.
Fraværende: Erik Østerholm Hansen.
På mødet drøftedes de 8 punkter, som blev vedtaget på fællesmødet for grundejerforeningerne den 23.9.2011.
Det blev understreget, at Guldborgsund Kommune forventes at yde en seriøs indsats for de mange millioner, der årligt indbetales i grund- og ejendomsskatter af strandgrundejerne.
Finansieringen og driften af vejdræn som er og skal etableres foreslås hentet fra kommunens samlede kloak-og vandledningsbidrag, som ved nyanlæg i byområder.
Vi vil gøre teknisk udvalg opmærksom på, at det ry, Marielyst gennem de landsdækkende medier har fået som oversvømmelsesområde, skal vendes ved en meget synlig og kontant indsats fra kommunen, således at det igen bliver attraktivt at leje og eje huse i dette område.
De 8 punkter drøftes et af gangen ved mødet med teknisk udvalg og præsenteres enkeltvis.
Punktet a. (ref. 23.9.): der skal tilføjes, at der etableres diger ved kanalen fra Blommehaven
Punktet f. Her kan punktet h være en del af nødberedskabsmuligheden.
Vi vil bakke op om synspunktet, at den enkelte grundejer skal stå for udgiften til dræning af egen grund.
Umiddelbart efter mødet med teknisk udvalg indkaldes til pressemøde og referat udsendes til grundejerforeningerne, så dette kan lægges på hjemmesiderne til medlemmernes orientering.
Teknisk udvalg vil vende tilbage med en mødedato i denne måned.
6 november 2011.
Ref. Erling Skafte-Pedersen
28.11.2011
Møde mellem repræsentanter for strandgrundejerforeningerne på Falsterkysten og
repræsentanter fra Udvalg for Teknik og Miljø (UTM) den 21.11.2011
Til stede:
Arne Graae Jensen, Lene Hatt, Anne Svendsen, UTM
Ebbe Edvardsen, Marielyst Grundejerforening, Hans Erik Trolle, Pedersdal Grundejerforening,
Erik Østerholm Hansen, Sildestrup Strand Grundejerforening, Erling Skafte-Pedersen, Grundejerforeningen Elkenøre Strand.
Mødet var etableret efter ønske fra grundejerforeningerne i anledning af de store oversvømmelser gennem sommeren.
Grundejerforeningerne følgende 8 punkter som vi ønskede udvalget forholdt sig til:
1. Nordkanalen og den tilstødende kanal fra Blommestien skal udvides og uddybes, jvnf. det af Bøtø Nor fremsatte forslag.
Der skal etableres diger ved kanalen fra Blommestien.
2. Guldborgsund kommune etablerer vejdræn i de områder, hvor disse ikke forefindes, og opstiller en langsigtet plan herfor.
3. Når vejdræn etableres i gamle og nyudstykkede områder, overtages de og drives de af Guldborgsund kommune.
4. Grundejerne skal ikke pålægges udgifter til etablering og drift af pumpestationer samt stå for driften af disse.
5. Ved vandproblemer på grunde og veje rettes henvendelser og spørgsmål til kommunen/Guldborgsund Forsyning og ikke til grundejerforeningerne.
6. Der udarbejdes en nødberedskabsplan for nord/sydkanalen.
7. Der arbejdes for et afvandings/aflastningsrør fra Gedesby til Guldborgsund i stedet for den lange afstand til Marrebæk.
8. Der foreslås ved nordkanalen etablering af et fast aflastningsrør fra kanalen gennem Strandskadevej til digestart, således at der kan etableres hurtig aflastning, når behov opstår.
--------------------------
Det var væsentligt for grundejerforeningerne, at man i kommunen forstår grundejernes store bekymringer vedrørende fremtiden.
Dels, at Marielystområdet nu i de landsdækkende medier har fået ry som et oversvømmelsesområde, dels frygten for, at der ikke igangsættes konkrete tiltag for at få løst nogle af årsagerne.
Det var afgørende at få understreget, at kommunen skal være meget synlig i sine handlinger , så det kan se, at der handles nu.
Sommerhusenes værdi er helt afhængig af, at det igen bliver attraktivt både at eje og leje sommerhuse i vort område.
Og man løser det ikke ved at pålægge grundejerne endnu flere udgifter. Dette vil kun få flere til at vælge vores område fra.
---------------------------
Der var en meget livlig og åben drøftelse af alle punkterne.
1. Udvidelse af kanalen med 2 meter i bredden og ½ meter i dybden er selvsagt afgørende væsentligt.
Processen synes ikke at forløbe hurtigt nok, men man havde fra udvalgets side sat pres på.
Det er væsentligt for os, at det kommer i gang i foråret 2012.
Vi enedes om at få etableret et møde mellem udvalget, repr. for grundejerforeningerne og landvindingslaget Bøtø Nor i slutningen af januar måned.
2. En kloakering indebærer normalt en kloakledning og en vandbærende ledning ( her vejdræn).
Da alle grundejere har betalt tilslutningsafgift, men man i nogle områder ikke har etableret vejdræn, er det for os klart, at det er kommunens opgave at få dette gjort over en periode.
Udvalget vil undersøge, om det er lovligt for kommunen at gøre. Og vil vende tilbage, når man ved mere om dette.
3.Grundejerne betaler digeskat, landvindingsafgift, kloakbidrag, vandledningsafgift samt afholder alle udgifter til vedligeholdelse af vejene.
Alligevel opkræves man fuld grundskyld.
De tidligere kommuner har naturligvis derfor fundet det rimeligt at stå for driften af både kloak og de vandbårne ledninger.
Det er et punkt, grunderforeningerne har som et klart krav til kommunen, at dette fortsætter,- også i nye områder.
5-6. Her var enighed. Der vil blive udarbejdet en nødberedskabsplan. Punkterne 7 og 8 kan indgå i denne.
Ref.
Erling- Skafte-Pedersen.